Jeg tændte et lys
26/04/2023
I dag har jeg tændt et lys for en fremmed. Én person jeg ikke kender, én som jeg aldrig har mødt, men én som jeg har hørt om de sidste par dage.
Jeg er stødt på en ung hollandsk mand. Sød knægt. Første aften på herberget var det helt almindeligt small talk om dit og dat. Næste morgen var han syg, men valgte efter nogle overvejelser, at prøve at vandre videre. Jeg havde et par ærinder i byen, så jeg kom selv ret sent afsted. Efter blot 6 km havde jeg faktisk indhentet ham. Frisk kunne man ikke ligefrem sige, at han så ud. Dårlig mave er måske heller ikke det største ønske på en vandretur.
Vi slog følgeskab og mens vi gik der, fortalte han mig om sin vens far, som snart skulle dø. Jeg studsede lidt. Så kom jeg i tanke om, at han var hollænder og at de i Holland har aktiv dødshjælp. Det havde vi en fin samtale omkring.
Min hollandske ven var for syg til at vandre videre, så jeg ønskede ham god bedring og fortsatte min tur.
I dag da sad jeg på trappetrinet til herberget og drak te, kom han gående. Han så en del mere frisk ud. Efter indlogering kom han og satte sig hos mig. Vi talte om løst og fast. Lige pludselig siger han, at nu sker det. Altså hans kammerats far. Der sad vi så i tavshed. Det var en meget speciel følelse der rørte sig i mig. Jeg kender ikke min hollandske vens navn, jeg kender endnu mindre hans ven eller dennes far, alligevel var jeg dybt berørt af situationen.
Da jeg senere på dagen var ude for at kigge på byen, var kirken åben. Som oftest er de desværre låst. At tænde et lys for denne fremmede herre, som netop havde afsluttet sit liv, føltes som det eneste rigtige. Det var en stille stund med mange tanker. Man møder mange mennesker på en vandring som denne og nogle efterlader dybere spor end andre. Hollænderen har i hvert fald efterladt sit aftryk.
Forrige
Arabisk bad. Ja tak!
Du vil muligvis også synes om
Arabisk bad. Ja tak!
En hellig fejring i Abla
2 kommentarer
Lise
Hej Maren Lotte,
Hvor er det dejligt at følge med på din vandring. Dagens skriv rørte mig, så jeg fik tårer i øjnene.
Min søster og svoger går også nr. to strækning af Caminoen ligenu. De startede i Porto og er i Spanien nu. De sender mest billeder med beskeder, så det er vildt dejligt at kunne følge med på to forskellige vandringer.
God tur til dig. Det er vildt sejt du går alene.
Fortsat god tur og gode ben.
Hilsen Lise
Ps. I dk er det ved at blive lidt mere forår. Alle ting bliver grønne og fuglene synger.
Janni Lunding
Hej Søde dig
Sikke en rørende fortælling. Tak fordi du deler din tur, ja det er næsten som at være med dig, når du fortæller. Håber benene er gode og at turen videre frem også byder på fantastiske oplevelser.
Pas på dig selv og god vind.
Knus knus fra bette Fole