Camino Portugués
Tid til vandring
Endnu en flybillet er købt og tasken indhold er så småt fundet frem. Jeg er i fuld gang med at ruste mig til endnu en vandretur. Omkring 3 uger før afgang, finder jeg ud af, at snørehullerne i mine vandrestøvler er ved at gå i stykker og at de absolut ikke vil kunne holde til en omgang langdistancevandring. Jeg kan jo ikke sige, at gode råd er dyre, men der skal i hvert fald lige et par nye støvler til. I skrivende stund render jeg så rundt og tester nye støvler med forskellige sokker og forskellige typer af indlægssåler. Men ved I hvad? Det skal nok gå. Det er jo bare at tage et skridt af gangen.
Hvorfor Camino Portugués ?
Tja….. tjo…. tilfældigheder vil jeg nok sige.
Jeg starter ud sammen med en veninde, som længe har været nysgerrig på det at gå camino. Da jeg har et føl med faldt valget på en camino, hvor der er forholdsvis let at vandre og hvor der er mange og forhåbentlig lettilgængelige overnatningsmuligheder.
Jeg ved ikke ret meget mere om Portugal ud over, at der er mange portvinsbarer i Porto. Jeg har ikke nærlæst en bunke rejsebøger, men har fået et par enkelte tips her og der. Det må være nok.
Ruten
Denne gang starter turen i Lissabon, Portugals hovedstad. Der er et par dage til lidt sightseeing og derefter vandres der nordpå mod Porto. I Porto tænker jeg at svinge ud mod den røde kyststi, så jeg kan få en frisk saltvandsbrise i håret og fødderne i vand. Videre nordpå mod Santiago de Compostela. Om der sker ændringer undervejs? Ja højst sandsynligt. Jeg tager det som det kommer og ser hvad der sker.
Indlæg fra min tur / News from my trip
Camino Portugués er skudt i gang
I dag er jeg endelig kommet derud hvor jeg gerne vil være. Ud på de mere øde strækninger. Derude hvor der hvor der er højt til himlen og hvor horisonten ikke er afbrudt af bygninger.
Vi startede med en ekstra dag i Lissabon. Sightseeing og turistfælder, souveniersshops og genbrugsbutikker, sporvogn og gåben. Det var absolut ikke et billigt sted. Pengene fossede hurtigere ud af lommerne på os end en lommetyv selv kunne hente dem. Taxaturen fra lufthavnen var så dyr at vi troede, at vi har blevet snørret godt og grundigt, men det viste sig bare at være prisen på grisen. Da vi købte 2×24 timers rejsepas troede vi at alt var i skønneste orden, men vi blev smidt af sporvognen, for det var et pas gældende for en person i 2×24 timer og ikke 2 personer i 24 timer. Jeg er nu den lykkelige indehaver af et rejsekort med 24 timers fri rejse i Lissabon, så sig lige til, hvis du skal ned på de kanter. Vi købte en hel ananas med Pina Colada til overpris, bare fordi vi var fjollede. Janni blev lækkersulten og købte sit livs dyreste churros, men det var altså også lige foran en af byens hovedattraktioner, til gengæld fik hun en meget billig skjorte i genbrug. Vi var et smut forbi pilrimskontoret for at købe vores credentiale, pilgrimspasset hvor man samler sine stempler for at dokumentere sin tur. Sådan et par landsbypiger var helt trætte i hovedet af alle de mennesker og vendte snuden “hjemad”.
Næste formiddag tog vi tilbage til katedralen Largo da Sé, hvorfra Camino Portugués officielt starter. Det første stykke var lidet inspirerende, men pludselig var der en fantastisk lille plads, hvor man kunne få en kop kaffe. Snart efter kom vi til bydelen der var bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1998. Meget futuristisk og vældig fin på sin måde. Der var en gondol, så vi fløj et stykke af vejen 🙂 Et par kilometer på en boardwalk og det var tid til at dreje af til vores overnatningssted.
Næste morgen var det bare ned til stien og videre. Vi gik de første 6 km på en hævet boardwalk/gangbro. Til den ene side storbyindustri, til den anden den fineste udsigt ud over vådområde og vand. Tredje dagen var også mere eller mindre industri og jernbane til venstre side og marker/natur på den højre. En gang i mellem afbrudt af et rekreativt område.
Her på 4. vandringsdag er jeg endelig ude hvor jeg gerne vil være. Det tog omkrig 60 kilometer at slippe taget fra storbyen. At komme derud hvor jeg ikke går og kigger på fabrikker og jernbaner. Derude hvor der er grønt og fuglene synger. Nu er min camino i gang. Sidste aften sov vi på en sovesal med 15 andre mennesker uden udluftning, men med fælles prutter og masser af snorkeri. I dag har vi fundet et sted ude i midten af ingenting. Her er fred, ro og idyl. Dobbeltværelse med eget bad og toilet. Ren luksus. Der er ingen bar eller købmand i nærheden, så aftenens menu bestod af en frysepizza. Med lidt held er der total lækker morgenmad i morgen, inden vi skal ud på 16 km uden mulighed for mad, drikke og skygge.
For det gode formål….
Melodi: Langt ud i skoven (ja, det er teksten også 😂 )
Langt nede i varmen lå en kæmpe by, aldrig så jeg så kæmpestor en by. Byen ligger langt nede sydpå.
I den kæmpe by, der var en lille plads, aldrig så jeg så dejlig en plads. Pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Fra den lille plads var en smuk udsigt, aldrig så jeg så smuk og fin udsigt. Udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Ved udsigten lå, der et bette kapel, aldrig så jeg så faldefærdigt kapel. Kapellet ved udsigten, udsigten ved pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Foran kapellet var en lille bod, aldrig så jeg så fiin en bod (der var guld på!). Boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Ved den lille bod, der solgte de Pina Coladaer, aldrig smagte jeg så dejlig en pina colada. Pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
For den pina colada tog de mine penge,
alt for mange af mine penge. Penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
De sagde at de sku' bruges til en restoration (ja, altså af det faldefærdige kapel), aldrig så vii mer' end et stillads. Stilladset til restoration, restoration fra penge, penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Når det er til restoration, er det et godt formål, aldrig mødte vi så godt et formål. Formålet var restorationen, restorationen for pengene, penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Indrøm at du prøvede at synge mine elendige versefødder 😂😂
…og hvis du gør det igen, denne gang på video som sendes til mig, så bliver du skisme inviteret på pina coladaer hjemme i min have til sommer 🍍🥥🍹
Pakket og klar
Tasken er pakket og endnu en camino venter forude. Tænk at bruge penge på indtjekket bagage, når rygsækken kun vejer 6 kilo. 6 kilo bagage til mit liv de næste 6 uger. Dertil kommer naturligvis det tøj jeg står og går i lige nu.
Det der med vægten på ens taske når man går camino, det kan virkelig splitte vandene. Som udgangspunkt skal man have så lidt så muligt, da man jo ikke ønsker at slæbe sig selv ihjel, men samtidig har man også et ønske om at have det ok det næste stykke tid. 2 par trusser, 3 par sokker og en mikroskopisk shampoobar. Det er li'som det leje der er pakket i.
Hvis jeg skulle gå ind på hardcore letvægtsvandring, så ville jeg sagtens kunne barbere et par kilo væk.
-Jeg kunne vælge en lettere taske, den ville bare ikke have så god pasform til min krop.
-Jeg kunne springe min lille pude over, men så vil jeg bare ikke sove så godt.
-Jeg kunne undlade min skjorte, men jeg bryder mig ikke om solcreme og bruger den som solbeskyttelse i stedet.
-Vandrestavene er måske ikke det mest nødvendige, men de giver mig en god fremdrift og skåner min knæ og led.
-Massagebolden? Jeg beklager, men den er altså genial til trætte fødder og ømme lægmuskler.
-Min 5 meter tynde tørresnor? Den skal også med. Ud over at blive flittigt brugt som tørresnor, så er det også ekstra snørrebånd og et bette reb til evt, at binde noget på rygsækken eller måske reparere den?
-og selvfølgelig er der også lidt fjolleri med. Lidt småting som forhåbentlig kommer til at bringe smil frem 🙂
Faktisk har jeg været så dygtig, at jeg har undladt strikketøjet derhjemme. Jeg ved endnu ikke, om det er en helt god ide. Man skal jo nødig gå hen og blive utidig….
Har jeg for meget eller har jeg for lidt? Det må tiden vise. Jeg kan altid efterlade noget eller købe det jeg mangler. Vi får se…
Et IT tjek
Det var været lidt IT problemer, så dette er blot en nyhedsbrevprøve.