Camino Portugués

Pakket og klar

Tasken er pakket og endnu en camino venter forude. Tænk at bruge penge på indtjekket bagage, når rygsækken kun vejer 6 kilo. 6 kilo bagage til mit liv de næste 6 uger. Dertil kommer naturligvis det tøj jeg står og går i lige nu. 

Det der med vægten på ens taske når man går camino, det kan virkelig splitte vandene. Som udgangspunkt skal man have så lidt så muligt, da man jo ikke ønsker at slæbe sig selv ihjel, men samtidig har man også et ønske om at have det ok det næste stykke tid. 2 par trusser, 3 par sokker og en mikroskopisk shampoobar. Det er li'som det leje der er pakket i. 

Hvis jeg skulle gå ind på hardcore letvægtsvandring, så ville jeg sagtens kunne barbere et par kilo væk. 
-Jeg kunne vælge en lettere taske, den ville bare ikke have så god pasform til min krop. 
-Jeg kunne springe min lille pude over, men så vil jeg bare ikke sove så godt.
-Jeg kunne undlade min skjorte, men jeg bryder mig ikke om solcreme og bruger den som solbeskyttelse i stedet. 
-Vandrestavene er måske ikke det mest nødvendige, men de giver mig en god fremdrift og skåner min knæ og led.
-Massagebolden? Jeg beklager, men den er altså genial til trætte fødder og ømme lægmuskler. 
-Min 5 meter tynde tørresnor? Den skal også med. Ud over at blive flittigt brugt som tørresnor, så er det også ekstra snørrebånd og et bette reb til evt, at binde noget på rygsækken eller måske reparere den?
-og selvfølgelig er der også lidt fjolleri med. Lidt småting som forhåbentlig kommer til at bringe smil frem 🙂
Faktisk har jeg været så dygtig, at jeg har undladt strikketøjet derhjemme. Jeg ved endnu ikke, om det er en helt god ide. Man skal jo nødig gå hen og blive utidig….
Har jeg for meget eller har jeg for lidt? Det må tiden vise. Jeg kan altid efterlade noget eller købe det jeg mangler. Vi får se…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *