En dag i Granada
05/05/2023
Som pilgrim kan man være ret heldig. I Granada, som jo er overrendt af turister, havde jeg et billigt logi i centrum. Endda med den skønneste udsigt. Jeg boede på et tidligere kloster. Monasterio Cisterciense san Bernardo. Senge, køkken, badeværelse og tørresnor, så mangler man ikke mere. Stedet var donativo, det vil sige, at der ikke er en fast pris for overnatning, men at man donere et valgfrit beløb for sit ophold. Gårdhaven var dejlig kølig, en velsignelse når der er 30 grader varmt. Terrassen var meget varm, men sikke en udsigt! Direkte til Alhambra. Et slot bygget af maurerne mellem 1248 og 1354. Et fantastisk flot bygningsværk, som er på UNESCO verdensarvliste og Spaniens største turistattraktion. Sidste år blev stedet besøgt af 3,5 millioner gæster. Jeg har tidligere besøgt stedet og var ikke inde denne gang.
På min tur rundt i byen, besøgte jeg Mezquita Mayor de Granada. Den åbnede i 2003 og må siges at være en historisk milepæl. Efter 500 års pause har muslimer igen en Moské i Granada. Som ikke troende, kunne jeg ikke komme ind i moskéen, men nød haven med udsigt til Alhambra. Efter bønnen åbnede de deres lille butik, hvor man kunne købe arabiske kager og arabisk te, samt lidt souvenirs og bøger. Jeg satte mig i haven med min te og kage og faldt hurtigt i snak med en muslimsk herre fra Gibraltar. Vi havde en fin samtale om Andalusiens historie, om tro og om moskéen. Han tog mig med hen til et vindue, hvorfra man kunne se Mihrab'en. Den niche der vender mod Mekka og dermed angiver bederetningen. På hans telefon havde han også en app med en form for kompasnål. Den pegede mod Mekka i stedet for nord, så kunne han altid finde den rigtige retning til bøn, når ham var på rejse.
Ude igen blev man overvældet af mængden af turister. Folk stod i kø for at få plads på restauranten med udsigt til Alhambra, de kæmpede om pladsen til den bedste selfie, ingen overvejede at betale 2,5 euro for at komme op i kirketårnet ved siden af, hvorfra udsigten var eminent.
Tilbage til freden på mit lille kloster. Så snart man var inde for porten, var byens larm væk. Tilbage op på terrassen med en kop te og nyde freden og udsigten. Der var kun 2 andre pilgrimme på stedet. Et par spanske herrer, som jeg havde mødt før. De lavede aftensmad og inviterede mig til at spise med. Den ene have camino vandring i blodet. Ikke noget med en uge her og der. Han var afsted på sin 4. hele camino. Den her som den hidtil længste.
Efter aftensmaden luskede jeg igen op på terrassen, for at se på et nu oplyst Alhambra. Smukt. Jeg sad og tænkte over et par ord, udtalt af en anden pilgrim, som jeg havde læst ved ankomsten. “Turisten kræver, pilgrimmen takker”. Hvor er det rigtigt. Man bliver ydmyg og taknemmelig på en vandring som denne.
This was true luck for a pilgrim. To find a place like this in the center of Granada, a town overran by tourists. Cheap accommodation with the most gorgeous view. I stayed at a former monastery called Monasterio Cisterciense san Bernardo. It had all the needs for a pilgrim. Beds, kitchen, bathroom and a clothesline. The place was a donativo, which means that there is no fixed price for accommodation, but you make a donation for your stay.
The courtyard was lovely and cold, a blessing when the temperatures hit 30 degrees. The terrace was very hot, but what a view! Directly to the Alhambra. A castle built by the Moors between 1248 and 1354. An absolutely beautiful building which is on the UNESCO World Heritage List and Spain's biggest tourist attraction. Last year, the site was visited by 3.5 million guests. I have previously visited the place and didn't do it this time.
When I did my stroll around the city, I visited the Mezquita Mayor de Granada. A place that opened in 2003. A milestone for the Muslims. After 500 years of absence, they once again have a Mosque in Granada. Since I'm not a Muslim, I wasn't allowed inside the mosque, but I enjoyed the garden and its view over Alhambra. After their prayers, they reopened the little shop, where it was possible to buy Arab tea and cakes, souvenirs and books. I brought my tea and cake out into the garden. Soon I found myself in a conversation with a gentleman from Gibraltar. He just finished his prayers and were having a cup of tea too. We had a good conversation about the history of Andalusia, about faith and about the mosque. He brought me to a window from where you could see the Mihrab inside the mosque. If you kneel in front of the Mihrab, you will be facing Mekka, the right direction for a Muslim prayer. He also showed me an app on his phone. It was like a compass, except the needle didn't point north, but towards Mekka. It was handy for him, as he travelled a lot.
Back out on the streets, I got overwhelmed by the amount of tourists. People queued up for a seat in the restaurant with a view over Alhambra, they fought for a place for the best selfie in front of Alhambra. No one considered paying 2,5 euro to get access to the church tower, from where the view was spectacular.
I walked back to my peaceful monastery. As soon as you entered the gate, the noise from the city was gone. I went back up to the terrace to enjoy a cup of tea and the beautiful view. This night there was only two other pilgrims at the site. 2 Spanish men, that I had I met before. They invited me to join them for dinner. One of them had camino in his blood. This was his fourth and longest camino so far.
I sneaked back up to the terrace, just to have another look at Alhambra. Illuminated and stunning. While sitting there, I thought about a few words spoken by another pilgrim. “The tourist demands, the pilgrim thanks”. So true. On a hike like this, you become humble and grateful.
Forrige
Nye støvler
Nyere
En kommentar
Ann Alonso
Kære Maren Lotte!
Hvor jeg dog nyder dine fantastiske beretninger. Du oplever bare så meget – og så meget mere end mange andre. Mest af alt fordi du tager dagen og vejen som den kommer – og fordi du er så dejlig videbegærlig.
Ønsker dig en fantastisk tur mod dit mål hvad så end det bliver. Ville have nydt dit selskab i Santiago, men jo mere jeg læser dine beskrivelser jo mere mærker jeg retningen dreje mod Sevilla og Via de la Plata.
Tanker herfra
Ann