Camino Mozarabe

Driftige unger skal da belønnes

Dagens overnatningssted er skønt og fredeligt, men også totalt hippieagtigt. Da den gamle overhippie begyndte at tale om rumvæsner, var der på tide at fordufte til den lokale bar og få sig noget aftensmad. 

Sidder der i fred og ro og helt uden rumvæsner i tankerne, da der pludselig kommer et par unger hen til mig. Pigen spurgte efter noget, som jeg absolut ikke forstod. Til gengæld havde hun helt styr på Google translate. Hun spurgte om jeg ville købe et armbånd. De havde en lille bod oppe ved busskuret. Armbåndene kostede den nette sum af 1 euro stykket, så selvfølgelig skulle jeg da have sådan et. 
De fór afsted for at hente deres venner. Øjeblikket senere var jeg omringet af en stak børn og kasser med perler. Jeg er nu den lykkelige ejer af et armbånd med mit navn og ungerne var glade for at sælge. Måske jeg køber et mere, hvis de stadig er der, når jeg går tilbage. 
My accommodation for tonight is so lovely and peaceful, and a bit hippie-like too. When the old hippie chief started to talk about aliens, it was time to get out of there, find a bar and get some dinner. 

I'm sitting all by myself, eating my dinner, not thinking about aliens, when some kids come and ask me something. Have no clue what, so here goes the phone and Google Translate again. Do I want to buy a bracelet? We sell them by the bus stop. They cost 1 euro. Of course I wanted to buy a bracelet. 

The kids ran off and returned with their friends. Soon I was surrounded with kids and boxes with plastic beads. I'm now the proud owner of a bracelet with my name and the kids were thrilled to sell me one. If they're still around when I get out in a few minutes, I might just buy another. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *