Jeg skulle med bussen. Rygsækken var smidt i bagagerummet. Mønter fundet frem så jeg kunne betale for min billet. En nonne rystede på hovedet. Hun ville betale for mig. Om hun havde set muslingeskallen på min rygsæk som symboliserer, at man er en pilgrim på vandring, ved jeg ikke, men hun insisterede. I bussen nåede vi en lille bitte samtale inden jeg skulle af. Hun boede på El Convento de Madre de Dios de Baena. Et dominikanerkloster i Baena, et af de 35 klostre ordnen har i Spanien. Hun boede der sammen med 6 andre. Hun havde været nonne i 20 år og søsteren ved hendes side i 18. Jeg fik vist billeder af deres kloster. Det så dejligt fredfyldt ud. De spurgte ind til, hvor jeg skulle overnatte. Jeg måtte fortælle, at det havde jeg endnu...

Sikke en dag! Vågner halvsvimmel med snot-hovedpine. Det kan på ingen måde betale sig at snøre støvlerne, så jeg vender mig i min seng og kommer først ud af fjererne ved halv-elleve-tiden. Tvinger mig hen til det lokale supermercardo for at købe noget mad. De har kun åbent i et par timer, så det er med, at benytte sig af chancen, når den er der. Det kan godt være, at navnet leder tankerne hen på et supermarked, men der tager man fejl. Jeg tror, at der er større udvalg og mere mad på matriklen derhjemme end i de små købmænd her, men man kan få basisvarer og det er det vigtigste.  Cirka samme tid tikker der en besked ind på min telefon. Det er muligt, at komme ind på slottet i dag og den chance, vil jeg ikke lade gå fra mig, så op og i...

Jeg havde gået i fladt terræn, men de sidste 3 km var stærkt stigende. Jeg kom rundt et bjerg og pludselig kunne jeg se en gammel borg på toppen af næste top. Jeg blev helt blæst bagover, da jeg overhovedet ikke var forberedt på det.  Der bor omtrent 500 mennesker her i Moclín. Det er nok til en lille købmand, en tobakshandel, en bank, kommunekontor og 3 barer. Der udover er der så ruinerne efter en borg på toppen af bjerget og en kirke hvis klokker spiller en lille melodi hvert kvarter. Kirken har endda egen souvenirbutik. Det undrede mig. Det skyldtes så, at katolske Kong Fernando og Dronning Isabella efter sigende skulle have overdraget et stofbanner til kirken/byen i 1480'erne efter erobingen fra muslimerne. Billedet på banneret...

Som pilgrim kan man være ret heldig. I Granada, som jo er overrendt af turister, havde jeg et billigt logi i centrum. Endda med den skønneste udsigt. Jeg boede på et tidligere kloster. Monasterio Cisterciense san Bernardo. Senge, køkken, badeværelse og tørresnor, så mangler man ikke mere. Stedet var donativo, det vil sige, at der ikke er en fast pris for overnatning, men at man donere et valgfrit beløb for sit ophold. Gårdhaven var dejlig kølig, en velsignelse når der er 30 grader varmt. Terrassen var meget varm, men sikke en udsigt! Direkte til Alhambra. Et slot bygget af maurerne mellem 1248 og 1354. Et fantastisk flot bygningsværk, som er på UNESCO verdensarvliste og Spaniens største turistattraktion. Sidste år blev stedet besøgt af...

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle købe nye vandrestøvler, mens jeg var på tur, men nu er det altså sket. De støvler som jeg lagde ud i og som ellers var forholdsvis nye, var bare ikke et godt match til mine fødder. Trods diverse indlægssåler og forskellige forsøg med sokker, virkede det bare ikke.  Det lykkedes mig at opstøve en butik med et fornuftigt udvalg og en meget tålmodighed ekspedient. På trods af sprogbarrieren lykkedes kommunikationen meget godt. Han fandt fodtøj og jeg prøvede, han fandt flere sko og støvler og jeg prøvede mere. Og tilsidst fandt vi også noget der virker meget fornuftigt.  Støvlerne har ikke gået så mange kilometer endnu, men hvor er der rart, at der er kommet bedre bund i mit fodtøj. De andre støvler var...

Hvis du søger på Almeria på Google Maps, kan du se en hvid klat til venstre. Ikke meget efterlader et hvidt område på landkortet. Prøv at skifte til satellitfoto og zoom helt ind. Pludselig vil du opdage, at det er drivhuse. Et kæmpe areal dækket af væksthuse. Omkring 31.000 ha. Jeg mødte en lærerinde, hvis kæreste have et lille drivhus. Det var kun på 6000 m2. Jeps, du læste rigtigt, et “lille” drivhus på 6000 m2. En normal størrelse vil være omkring 1 hektar. Han dyrker blandt andet vandmeloner og zucchini. Hun fortæller, at de store mængder af plastik er et problem, men det er ikke det eneste problem der er. De fleste arbejdere er indvandrere fra Afrika. De bor i slumkvarterer bygget af ting de måtte finde i vejkanten, de...

Dagens overnatningssted er skønt og fredeligt, men også totalt hippieagtigt. Da den gamle overhippie begyndte at tale om rumvæsner, var der på tide at fordufte til den lokale bar og få sig noget aftensmad.  Sidder der i fred og ro og helt uden rumvæsner i tankerne, da der pludselig kommer et par unger hen til mig. Pigen spurgte efter noget, som jeg absolut ikke forstod. Til gengæld havde hun helt styr på Google translate. Hun spurgte om jeg ville købe et armbånd. De havde en lille bod oppe ved busskuret. Armbåndene kostede den nette sum af 1 euro stykket, så selvfølgelig skulle jeg da have sådan et.  De fór afsted for at hente deres venner. Øjeblikket senere var jeg omringet af en stak børn og kasser med perler. Jeg er nu den lykkelige...

I dag har jeg tændt et lys for en fremmed. Én person jeg ikke kender, én som jeg aldrig har mødt, men én som jeg har hørt om de sidste par dage. Jeg er stødt på en ung hollandsk mand. Sød knægt. Første aften på herberget var det helt almindeligt small talk om dit og dat. Næste morgen var han syg, men valgte efter nogle overvejelser, at prøve at vandre videre. Jeg havde et par ærinder i byen, så jeg kom selv ret sent afsted. Efter blot 6 km havde jeg faktisk indhentet ham. Frisk kunne man ikke ligefrem sige, at han så ud. Dårlig mave er måske heller ikke det største ønske på en vandretur. Vi slog følgeskab og mens vi gik der, fortalte han mig om sin vens far, som snart skulle dø. Jeg studsede lidt. Så kom jeg i tanke om, at han var...

Når ruten går lige forbi en lille landsby med et kursted, skal man da være et skarn, hvis man ikke stopper op.  Som sagt, så gjort. Da jeg var ved at blive indkvarteret, dukkede Antonio op. Han er en anden pilgrim, som jeg er stødt på flere gange. Han spurgte, om jeg også skulle over til det arabiske bad. Ja sgu! Det var li'som derfor jeg gjorde holdt i denne her bette landsby. Efter den daglige omgang vasketøj var overstået, var det bare om, at få pakket badetøjet.  Kurstedet er et af de ældste i Spanien og går tilbage til middelalderen. Det er vand fra en termisk kilde med en ordentlig bunke mineraler, der kan kurere stort set alt. Mon ikke også, at det kan hjælpe på trætte camino-ben?  Det var bade med tempereret vand, med koldt...

Aljibe, som de gamle arabiske vandcisterner hedder, finder man mange forskellige steder.  Øverste og billedet nederst til venstre er samme cisterne. Den ligger midt i Gocollos de Gaudix. Nogle børn bruger den i dette øjeblik til at spille fodbold opad. Der er en mur uden vinduer, så hvorfor ikke? Betyder det noget, at det måske er 6-700 år gammelt? Indvendigt er der en udstilling.  Billedet nederst til højre er cisternen fra Fiñana. Den er kæmpe stor og dateres tilbage til det fjortende århundred. Den ligger øverst oppe i byen og i sin tid, var det inden for den arabiske bymur. En anden og mindre cisterne var tilknyttet selve borgen. Ud over regnvand og sne, blev den fyldt med vand fra Sierra Nevada gennem et system af kanaler. Cisternen...