Nogle gange skal man bare tage sig tid. En dagsvandrig på 7 km er jo ikke noget at prale af, men til gengæld er jeg glad for, at jeg gjorde stop. Jeg havde på forhånd læst, at der var en del interessante ting at se i Fiñana. På det lokale kommunekontor fik jeg et stempel til mit pas og så afsted ud for at opstøve seværdigheder. Traskede op igennem de små snoede gader i det arabiske kvarter til ruinen efter det gamle fort, men der var lukket. Der var et skilt med oplysninger om, at man skulle booke tid på forhånd. Hmmm…. Tilbage ned af bakken og ind på kommunekontoret igen. En flink dame hjalp mig med at få ringet rundt. Det kunne blive til spansk rundvisning til 30 euro i aften eller engelsk om 2 dage. Spansk og Google translate it...

Planer er til for at kunne laves om. Jeg ville bare et smut rundt i Abla for at se de forskellige seværdigheder. Der findes både romerske,  muslimske og kristne ting at kigge på.  Flere lokale damer var ved at hænge bannere ud på deres balkoner. Nysgerrig bliver man jo og så skal man ha' fundet ud af, hvad der er i gære. Fiesta! Det var simpelthen dagen, hvor deres byfest begyndte. En fest til ære for Den Hellige Jomfru og byens 3 martyrer. Man har jo ikke andet valg end at blive og tjekke det ud.  Det startede om aftenen og det var ikke svært at finde ud af, hvor det hele foregik. Bare følg strømmen af mennesker. Folket samlede sig ved Ermita de los Santos Mártires. Et kapel beliggende ved kirkegården 780 m fra byen. Kapellet er...

Appelsintræer. Hvor er det svært ikke at plukke alle de fine skinnende orange frugter fra hvert eneste appelsintræ man går forbi. Hver eneste lækkerudseende appelsin får mig til at tænke på min mor. Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, der spiser lige så mange appelsiner som hun gør. Selv foretrækker jeg dem friskpresset som juice og det kan man heldigvis få rigtig mange steder hernede. Trods den altid tilstedeværende lyst til at plukke samtlige appelsiner på min vej, gør jeg det ikke. Der er jo nogen, der skal leve af at sælge dem. Jeg har til gengæld samlet et par stykker op fra vejkanten. De blev presset til den dejligste søde appelsinjuice.  …og mor, det er fint nok at presse dem, for de er nemlig smækfyldt med kerner.  Orange...

Drømmer du om at vandre på Camino Mozárabe fra Almería, så gør dig selv den tjeneste, at besøge Nely. Det var et rent tilfælde, at jeg traf hende.  Hjemmefra havde jeg ikke har det store held med at finde oplysninger om denne afsidesliggende camino, men nok til, at jeg havde mod på at tage afsted. Jeg havde indlogeret mig på et tilfældigt vandrehjem i byen. Jeg havde nok også håbet på, at der var muligt at købe et pilgrimspas ved katedralen. Ved katedralen fandt jeg ikke andet end turister og en barnedåb. Til gengæld var der et camino-telefonnummer til de stempelsøgende pilgrimme i vandrehjemmets køkken. Jeg ringede til nummeret og vi aftalte, at jeg skulle komme forbi et par timer senere.  Da jeg trådte ind i lejligheden, fik jeg den...

Den eftermiddag jeg tilbragte i Albodoluy var simpelthenden skønneste. Jeg ankom til herberget allerede kl. 13 (på grund af varmen har man slet ikke lyst til at vandre efter den tid).  Jeg blev budt varmt velkommen af Theresa, som er frivillig hospitalaro. Det vil sige, at hun er vært på stedet. Hun er pensioneret jordemoder og bruger nu sin tid som frivillig på forskellige herberg på de mange caminoruter.  Efter en tur til købmanden, et bad og en omgang vasketøj, faldt jeg i snak med husets eneste anden gæst. En skøn kvinde fra Chicago. Shirley er sort og vi brugte hurtigt et par timer fuldt fordybet i samtale om racisme i Amerika, nazisme i Europa, hvid indbildskhed (ja, det var mig selv der bragte den på bane), tro og religion og om...

Nasrid Tårnet  Landsbyen Santa Fe de Mondújar har fra gammel tid lagt i et strategisk knudepunkt. Veje der krydser og en lind strøm af mennesker og varer. Det gamle arabiske tårn fra Nasrid Dynastiet (1230-1492) er blevet restaureret. Det vides dog ikke, hvor højt det var i sin tid, men der gættes på 2-3 etager. Indgangsdøren er hævet til 1. sals niveau, så tårnet ville være lettere at forsvare i tilfælde af opstand eler krig. Disse vagttårne var udbredte over hele Andalusien. De blev brugt som små bemandede militære baser, hvorfra der hurtigt kunne signaleres med ild/røg til andre steder i regionen.  Dette tårn er placeret lavt i terrænet og det antages derfor, at det har været brugt til at opkræve skat fra de mennesker der passerede...

Nu skrev jeg nok tasker. Det er jo kun én taske. En rygsæk nærmere betegnet. I de næste mange uger skal jeg vandre med alt mit happengut på ryggen.  Alt mit udstyr, lige fra undertøj til vandrestøvler, vejer lige under 10 kg. Nogle erfarende caminovandrere vil mene, at det er alt for meget! Jeg vil snildt kunne fjerne 2-2,5 kg fra min bagage, men det har jeg bare ikke lyst til. Jeg kunne vælge en lettere rygsæk, men den har bare ikke så godt et bæresystem, som den jeg har med. Jeg kunne droppe min dunsovepose, men jeg foretrækker ærligt talt min “egen dyne” og ikke diverse dele-tæpper fra sovesalen. Jeg kunne skippe den pæne bluse jeg har med, men det er altså rart, ikke altid at ligne én der er på vandretur. Jeg kunne tage...