For det gode formål….
24/04/2026
Melodi: Langt ud i skoven (ja, det er teksten også 😂 )
Langt nede i varmen lå en kæmpe by, aldrig så jeg så kæmpestor en by. Byen ligger langt nede sydpå.
I den kæmpe by, der var en lille plads, aldrig så jeg så dejlig en plads. Pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Fra den lille plads var en smuk udsigt, aldrig så jeg så smuk og fin udsigt. Udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Ved udsigten lå, der et bette kapel, aldrig så jeg så faldefærdigt kapel. Kapellet ved udsigten, udsigten ved pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Foran kapellet var en lille bod, aldrig så jeg så fiin en bod (der var guld på!). Boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Ved den lille bod, der solgte de Pina Coladaer, aldrig smagte jeg så dejlig en pina colada. Pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
For den pina colada tog de mine penge,
alt for mange af mine penge. Penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
De sagde at de sku' bruges til en restoration (ja, altså af det faldefærdige kapel), aldrig så vii mer' end et stillads. Stilladset til restoration, restoration fra penge, penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Når det er til restoration, er det et godt formål, aldrig mødte vi så godt et formål. Formålet var restorationen, restorationen for pengene, penge for pina colada, pina colada fra boden, boden ved kapellet, kapellet ved udsigten, udsigten fra pladsen, pladsen i byen, byen ligger langt nede sydpå.
Indrøm at du prøvede at synge mine elendige versefødder 😂😂
…og hvis du gør det igen, denne gang på video som sendes til mig, så bliver du skisme inviteret på pina coladaer hjemme i min have til sommer 🍍🥥🍹
Forrige
Pakket og klar
Du vil muligvis også synes om
Pakket og klar
21/04/2026
En Camino Engel
18/04/2023
