Camino Mozarabe

Mezquita-Catedral de Córdoba

Mezquita-Catedral de Córdoba er et enestående bygningsværk. Mezquita betyder moské og Catedral er som nok gættet, en katedral. Lidt pudsigt er det, at de to ord er sat sammen, men som det antyder, så er bygningen begge dele. Når man træder ind i bygningen, blive man ganske overvældet af det syn, som møder én. En skov af søjler. Der er en grund til, at stedet også bliver kaldt De 1000 Søjlers Moské. Alle som én hiver telefonen op af lommen og begynder at fotografere.

 
Men lad os spole tiden tilbage…
 
 
Midten af 6. Århundrede.
Der er fundet rester af San Vicente Basilica. En Visgotisk kirke. Gennem et stykke glas i gulvet, kan man se noget af de gamle mure og et fantastisk stykke gulvmosaik.
 
Det 8. Århundrede.
Abd al-Rahman I bygger den første moské på stedet.
 
Det 9. Århundrede.
Abd al-Rahman ll laver første udvidelse.
 
Det 10. Århundrede.
Al-Hakam II bygger også på moskéen. Den er nu dobbelt så stor som den første der blev bygget.
Almanzor synes ikke, at moskéen er stor nok, så den udvides endnu en gang til det dobbelte.
 
Der 14. Århundrede.
Katolikkerne har overtaget Cordóba og der bliver bygget kapeller inde i moskéen.
 
Det 16. Århundrede.
Der bliver bygget en fuld størrelse katedral inde i moskéen.
 
1984
Mezquita-Catedral de Córdoba kommer på UNESCO verdensarvliste.
 
Vi var på guidet tur derinde, men desværre var guiden en arrogant klaphat der talte dårligt engelsk. Mange ting viste han os ikke og ofte gentog han sig selv. Da turen var færdig, blev man sendt direkte ud derfra og fik derfor ikke muligheden for, at gå rundt på egen hånd. Vi besluttede os for, at købe en bog om stedet og komme tilbage dagen efter. En af bøgerne som vi købte, var en helt fantastisk børnebog. Den var en hel del mere informativ end vores guide.
 
På min vandring var jeg på et tidspunkt stødt på en person, som rådede mig til, at købe billet til lige efter gudstjenesten, for der ville stedet være forholdsvis tomt. Hun havde ret. Vi fik direkte mod de store seværdigheder i bygningen og kunne få dem at se, før mængden af mennesker blev for stor.
 
Stedet er mageløst og samtidigt er det ret surrealistisk med blandingen af muslimsk moské og katolsk kirke. De muslimske søjler som er lette i bunden og har tyngden foroven. Kirken som med sin stråleglans stræber mod himlen. Katedralen er stor, men moskéen var enorm. Det er svært at forestille sig den mængde af mennesker, som har kunnet deltage i fredagsbønnen. Det siges, at moskéen kunne rumme 40.000 mennesker på én gang!
 
Vi var også oppe i klokketårnet. Det blev bygget omkring den gamle minaret. På vejen op, kan man se dele af det gamle bygningsværk. I over 1000 år, er der fra dette tårn, blevet kaldet eller ringet til bøn.
 
Det var en fantastisk oplevelse at besøge dette sted og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lov til at dele den med min mor.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *