Espejo – et uautoriseret stop på min vej.
12/05/2023
Nogle gange træffer man bare der bedste valg uden at vide det. Da jeg har haft problemer med mine ankler, har jeg ofte gået halve etaper. Det gjorde jeg også i går. Jeg stoppede i en lille by der hed Espejo. De fleste andre pilgrimme haster afsted og kun de færreste kunne drømme om, at stoppe “uden for etaperne”. Jeg hører til den sidste gruppe, hvis du skulle være i tvivl, til dem der gladeligt stopper midt i det hele, måske var noget der skulle undersøges, opleves eller simpelthen bare fordi.
Lige nu sidder jeg i den by, hvor jeg “burde” have stoppet. Hvor er jeg dog glad for, at det ikke skete. Et uvenligt sted med en travl landevej og 3 hostal/restaurant/bar ved siden. Jeg venter heldigvis bare på bussen. Jeg er glad for, at jeg i stedet gjorde hold i den forrige by.
Det første der fik mig til at trække på smilebåndet, var manglen af skilte til butikker. Ud fra en almindelig døråbning med plastikflueforhæng kommer en dame med indkøbsposer. Havde jeg ikke set hende, ville jeg som fremmede ikke havde den fjerneste ide om, at der var en købmand derinde.
Den sædvanlige håndfuld ældre mænd sidder udenfor baren. De hilser og smiler. Ikke det lidt mistroiske hvad-laver-du-i-min-by-blik, men mere hallo-og-velkommen-til.
Efter en forfriskning trasker jeg videre for at finde herberget. Kan ikke helt finde det. En ældre herre i elektrisk kørestol futter afsted foran for at vise mig vejen. Dernæst kommer hjælpen fra en yngre fyr, som ringer til borgmesteren, for at fortælle, at han stod med en pilgrim der gerne ville overnatte her. Han informerer mig om, at politiet kommer med en nøgle om 5 minutter. Politiet? Ja ja, politiet kommer og lukker dig ind. Inden de 5 minutter er gået, stopper der en bil og spørger om han skal ringe, så jeg kan komme ind på herberget. Jeg får forklaret ham, at det er i orden, men at han skal have tusind tak. Politibilen ankommer og halløjsa da! Ud stiger 2 flotte og super lækre politimænd i fuld uniform. Ja tak, læg mig bare i håndjern. Desværre havde jeg ikke gjort noget ulovligt, så jeg måtte nøjes med en rundvisning på herberget.
Jeg bliver ofte overrasket over, hvor meget de små byer har at tilbyde og over hvor meget historie der gemmer sig i krogene. På toppen stod den næsten traditionelle slot, lidt mere beskedent af størrelse, men dog et fint slot. Der var adskillige fine udsigtspladser. Udsigten bestod dog mest af bakkeskåninger med oliventræer. Lidt uden for byen var der en gammel romersk stenbro og et stykke af en gammel cirkelformet mur med en diameter på 35 m. En del af en romersk vandcisterne, bygget århundredet før vores tidsregning. Inde i byen fandt jeg blandt andet den gamle torvehal. Den var ved at blive sat i stand til restaurant. Så charmerende.
Som altid bliver jeg imponeret over det liv der begynder at udfolde sig efter kl. 20.00 når temperaturen har sænket sig. Folk kommer hen til baren og får sig en sludder over et glas et eller andet, nabokoner tager deres stole ud på fortovet og får vendt dagens nyheder. Andre folk spadsere en tur og børn løber legende rundt. Politimænd der kommer forbi for at købe is og slushice, en lille hanhund der er voldsomt interesseret i en større hund, men som ikke kan nå. Alle folk hilser venligt, også på hende den fremmede. Et sandt leben overalt og det frembringer mange smil hos mig. Helt modsat den eftermiddagsdøde by. En fornøjelse at betragte livet her.
Forrige
En kommentar
Jane
Hvor er du fantastisk til at skrive om din spændende tur håber at du kan se at jeg følger / læser
Og tusind tak for gaven til min 40 /50 års fødselsdag helt kanon ❤️