En spansk kirkegård
21/05/2023
Jeps, jeg har været på besøg på en kirkegård, faktisk har jeg været på mere end én spansk kirkegård. Det er noget min mor har lært mig. Det der med at beøge fremmede kirkegårde/gravpladser. De fleste mennesker synes, at det er en mærkelig ting, men som med så meget andet, så tror jeg på, at det udvider din horisont og fortæller dig noget om befolkningen fra det sted du besøger.
En spansk kirkegård er markant anderledes end en dansk. Derhjemme siger vi nogle gange, at man får en etværelses med låg, her i Spanien suppleres der med en fordør.
Man finder typisk et etagebyggeri med mange rum. Nogle gange er en sektion ejet af og forbeholdt en bestemt familie, andre gange er er det individuelle pladser.
Kisten med den afdøde skubbes ind på sin plads og hullet mures til. Tilsidst påsættes en granit- eller marmorplade, som gør det ud for gravsten. Pladen kan være dekoreret med navn, årstal, alder, mindeord, billede af afdøde, ikon, kors og vaser til blomster, både friske og kunstige.
Og nej, der lugter ikke på en spansk kirkegård, selv om at de ligger der i hovedhøjde. De bliver ikke balsameret, men her jeg tænker, at klimaet gør en stor forskel. Og nej, jeg synes heller ikke, at det er makabert, at besøge en gravplads. Noget af det vi kan være mest sikre på livet, er at vi selv ender der på et tidspunkt.
Forrige